Vandring mandag den 24. april

Vandring fra Østby til Skovbroen til Ekilsø ad østskovens anemoneomkransede stier. Med bagdelen i vandskorpen sejlede vi til Eskilsø. øen er et naturreservat, et fortryllende sted med fantastisk fugleliv. Vi så ruinen af klosterkirken og mærkede på egen krop, hvorfor tre af de franske munke hurtigt stak hjem igen til Frankrig. Og hvorfor abbed Vilhelm og hans munke endte med at flytte til Æbelholt i stedet. Meget køligt og blæsende! I regn og modvind gik det den sidste del af turen op ad bakke til Selsø kirke. Udsigt og beliggenhed gør Tjæreby kirke rangen stridig, som en af Danmars smukkest beliggende kirker. Desværre var kirken lukket, oven i købet med ekstra gitterport og hængelås. Men solen kom frem til sidst, mens vi sang “Må din vej gå dig i møde” og nød udsigten. (artiklen er taget fra facebook)

Frederiksborg Slotskirke Hillerød

Lørdag den 22. april vandrede en pæn flok fra Frederiksborg Slotskirke til Nørre Herlev kirke i Hillerød og sikke mange anemoner, som skoven rummede.

2. påskedag den 17. april 2017 samledes vi foran Helsingør Domkirke i solskin for at være med til starten af Jubilæumsvandringen. Domkirken, Skt. Olai Kirke, var smukt pyntet til påske og det var festligt, at være med til denne påskegudstjeneste, som begyndelse på den mere end 5 måneder lange vandring fra kirke til kirke gennem hele Danmark.

  1. påskedag den 17. april 2017 samledes vi foran Helsingør Domkirke i solskin for at være med til starten af Jubilæumsvandringen. Domkirken, Skt. Olai Kirke, var smukt pyntet til påske og det var festligt, at være med til denne påskegudstjeneste, som begyndelse på den mere end 5 måneder lange vandring fra kirke til kirke gennem hele Danmark.

Efter gudstjeneste samledes 33 personer i en stor rundkreds uden for kirken. Her bød Peter Møller Jensen fra Bellahøj, næstformand i Foreningen Den Danske Klosterrute, alle velkommen til den første vandringsdag på Jubilæumsvandringen . Første stop på byvandringen rundt i Helsingør var Karmeliterklosteret (Vor Frue Kloster eller Sankt Mariæ Kloster), som regnes for at være det bedst bevarede i Norden. Her var alle med på en levende og spændende guidet rundvisning i hele det smukke klosteranlæg fra ca. 1450.

I munkenes spisesal, Lazarussalen, fik vi lov til at spise vores madpakker. Det var lidt koldt udenfor, for forårssolen havde ikke den helt store magt. Peter Møller Jensen fortalte lidt om de to pilgrimshelgener, Skt. Olav og den hellige Birgitta inden vi vandrede videre fra Sankt Mariæ Kirke. På Kronborg flagede de med splitflag i dagens anledning og vi kunne nyde at gå rundt om hele anlægget.

En spændende rundvandring på Helsingør Kirkegård sluttede ved et særpræget gravkors for Otto Bülow. Døren til den katolske kirke, Sankt Vincent Kirke, stod heldigvis åben denne 2. påskedag. Vandringen fortsatte gennem Helsingørs kulturmiljø af velbevarede huse og torve og sluttede foran Helsingør Jernbanestation. I en stor rundkreds sluttede Peter Møller Jensen dagens vandring, den først af en meget lang Jubilæumsvandring fra kirke til kirke på Den Danske Klosterrute 2017. Vi sang den irske velsignelsessang: ”Må din vej gå dig i møde”. Flere skulle mødes samme sted næste morgen og vi andre rejse hjem for at være med på klosterrutevandringen andre steder i løbet af de næste 5 måneder.

FRED OG ALT GODT. Karen-Marie Holst Jannerup.

Start på Jubilæumsvandringen i Helsingør Domkirke

Jeg glæder mig meget til at skulle være med 2. påskedag i Helsingør Domkirke til gudstjeneste og start på denne lange vandring på Den Danske Klosterrute. I mere end fem måneder vil der blive vandret fra kirke til kirke. Hvor skal du vandre og hvor har du lyst til at være med? Håber vi ses på Klosterruten. FRED OG ALT GODT. Karen-Marie Holst Jannerup

7 bøger bliver til 9 i løbet af sommeren

På Jubilæumsvandringen vil udkommer bogen om Lolland-Falster den 3 juni ved en reception i Maribo kl. 13 og bogen fra Viborg – Aalborg kommer senere på efteråret
Erling Bjerrum-Petersen, Abild

Jubilæumsvandring

Den Danske Klosterrutes Jubilæumsvandringen begynder 2. påskedag, mandag den 17. april ved en radiotransmitteret højmesse i Helsingør domkirke. Derefter leder Peter Møller Jensen en byvandring i Helsingør.
Erling Bjerrum-Petersen